8. marts-taler


8. marts-tale af professor Leikny Øgrim,
Kvinnegruppe Ottar, Norge
ved 8. marts-fejringen i 2008 i København

Til lykke!

Jeg er meget glad for at være her med alle jer, der har taget stilling! I har fået en flying start i jeres kampagne for at forbyde sexkøb i Danmark.

Jeg føler en enorm tilfredsstillelse over at have gennemført en demonstration gennem Københavns gader for en kriminalisering af horekunderne.

Jeg er meget glad for, at Norge efter alle tegn i sol, vind og måne at dømme forbyder sexkøb før sommer i år!

Og når vi vinder, vil sejren være lige så vigtig som loven om fri abort.

Jeg kommer fra Kvinnegruppe Ottar, og vi har brugt det meste af vores tid gennem de sidste 17 år, vi har eksisteret, på at kæmpe for denne lov. Og endelig ser vores kamp ud til at blive kronet med sejr. Nu er turen kommet til Danmark.

Jeg skal give jer nogle tips med på vejen:

I Norge har vi brugt utrolig meget tid på at danne folkelig opnion. Meget har været langtrukkent og kedeligt. Vi har stået uden for bordeller dag efter dag, gået i utallige optog i hovedgader og baggader, har spærret horegader med bannere og kæder. Vi er blevet truet af alfonser og horekunder, men har fået kaffe og støtte fra beboerne.

Det hele startede for godt og vel 30 år siden, da feminister gik parvis i horegaden og spankulerede. Hver gang en bil standsede for at forhandle om pris, smuttede den anden om bag bilen med en malerpensel og stensil, og manden fik malet HOREKUNDE på sin bil. Der blev stor opstandelse både hjemme hos konen og i den offentlige debat.

Vi har også haft støvsugere med på gaden og har tilbudt gratis sugning. (oralsex på norsk, red.)

Vi har lavet små klistermærker magen til dem på cigaretpakkerne med påskriften: "Horekunderi dræber kvinder og børn" eller "Horekunderi kan føre til langvarige helseskader og en tidlig død".

Vi har fået lukket nogle bordeller, og har fået sat nogle alfonser fast. Og langsomt - langsomt har flere tilsluttet sig vores syn på prostitution.

Sjove aktioner er væsentlige for at holde modet oppe og for at skabe blæst om sagen. Lige nu er I i 8. marts-initiativet en nyhed, men om et par måneder vil medierne ikke længere synes at I er så interessante. Så gælder det om at have et par esser i ærmet.


Lidt om vore fjender:

Vi har et offentligt hjælpetilbud til prostituerede i Norge, der på samme tid skal være et kompetencecenter om prostitution - Pro Senteret i Oslo. De har faktisk været vores vigtigste fjende. De ser det som et hjælpetilbud at uddele glidecreme til prostituerede. Og kompetencen bruger de til at fortælle, at prostitution er et job som alle andre, og at de prostitueredes vigtigste fjender er det store antal piger, der fragtes fra Nigeria og tager jobbene fra de norske prostituerede, samt feministerne, der slås mod prostitution og vil tage hele kundegrundlaget fra dem.

Jeg skal ikke plage jer for meget med vores norske pro-prostitutionslobby. Men det, de gør med stor dygtighed, sker ikke kun i Norge. De haler nogle prostituerede med sig, lader dem gerne optræde under forskellige navne med store tårevædede øjne, tragiske historier og en klar politisk agenda: at få prostitution anerkendt som et almindeligt job. Prostituerede Gitte har grædt sig fra skød til skød i det norske Storting (Folketinget, red.), i regeringen, de politiske partier og organisationer.

De 'lykkelige ludere' har en formidabel effekt, fordi folk synes, at det er synd for dem. Prostituerede som ofre giver et moralsk overtag. Det er svært at modsige et offer, hvis du på samme tid skal være god og venlig - særlig på venstresiden i politik.

Det kristelige parti i Norge har længe villet forbyde sexkøb. Og efterhånden brugte de vores argumentation om, at prostitution er vold mod kvinder og ikke kan accepteres. Det samme er sket med Frelsens Hær og det norske venstreradikale parti Rødt. Længe var vi og de kristne alene om dette standpunkt. Socialdemokraterne, Socialistisk Venstreparti, der vel omtrent modsvarer det danske parti Enhedslisten, kunne ikke tage stilling. Til og med de andre norske kvindeorganisationer vaklede.

Der var været lavet systematisk arbejde i fagforeningerne mod kvindeudvalgene i partierne. Striden stod i mange år i de store fagforeninger. Skiftet skete med den forrige LO-leder Gerd Liv Valla. Hun fik LO-kongressen til at vedtage et forbud for to år siden. Det var et genembrud.

Kongresserne i Socialistisk Venstreparti og Arbejderpartiet (det norske Socialdemokrati, red.) vedtog kriminalisering i fjor. Dermed var det hele i kassen. Regeringen har lovet at lægge et lovforslag frem for Stortinget før sommeren 2008.

I kan surfe nogle uger på dette fantastiske arrangment!
Men så kommer det. De lykkelige ludere, der er vrede nu, vil rette deres opmærksonhed mod dem, der endu ikke har taget stilling. I vil blive udsat for latterliggørelse, fordi I er puritanske, pietistiske, kønsløse, lesbiske, der ikke har fået nok pik!

Usynliggørelse, fordi medierne mener, de har vist, hvad I mener.

I vil blive påført skyld og skam, fordi I bidrager til at stigmatisere de prostituerede og de stakkels mænd, der ikke får nok sex af konen.

I kommer til at høre, at I ikke er optaget af det, der er vigtigt. I kommer til at blive tudet ørerne fulde af, at I vil tage friheden fra mennesker - og frisindet fra danskerne. I kommer til at blive beskyldt for rascisme.

Og I kommer til at få at høre, at I gør alting på den forkerte måde.

Det skal I ikke tage jer af.
Hold hovedet koldt og hjertet varmt.
I er på rette vej!
Forbyd sexkøb nu!