8. marts-taler


SLIP SEKSUALITETEN FRI


8. marts-tale af folketingsmedlem Johanne Schmidt-Nielsen
holdt på Christianshavns Torv i København den 8. marts 2008

Prostitutionsdebatten er nok den debat, hvor der tales i flest absolutter, hvor positionerne er mest fastlåste, og hvor flest fastholder, at netop de har patent på sandheden.

Det er også en af de debatter, jeg kender til, hvor motiv og midler udsættes for den allerstørste mistænkeliggørelse.

Det er en af grundene til, at jeg er glad for at 8. marts-initiativet har sat fokus på mændenes stemme i debatten. For mig er der nemlig ingen tvivl: Hvis vi vil have gjort noget ved de problemer, som et liv i prostitution for langt de flestes vedkommende medfører - og det vil vi! - så er det pine død nødvendigt, at kampen ikke overlades til det ene køn.

Måske er det lidt underligt at stå her på Kvindernes Internationale Kampdag og appellerer til mændene. Men hvorfor ikke?

Kampen for ligestilling mellem kønnene, kampen for frigørelse fra fastlåste kønsroller, er lige præcis en kamp for alle. Ikke kun for mændene. Ikke kun for kvinderne. For alle.

Et opgør med undertrykkelse og udnyttelse bør hverken overlades til den enkelte - eller til det enkelte køn. Det er en fælles kamp - og det er vel det stærkeste budskab, man kan komme med lige præcis i dag.

Prostitution handler om noget om undertrykkelse og udnyttelse på baggrund af køn. Tallene taler sig eget sprog: Langt størstedelen af dem, der lever et liv i prostitution, er kvinder. Og som rigtig mange af talerne i dag har gjort opmærksom på, så er skaderne for det store flertal massive.

Det kan og skal vi selvfølgelig ikke acceptere. Alle, der ønsker et frit og ligestillet samfund, hvor den enkelte har lige muligheder og lige adgang til at leve det liv, de ønsker, kan ikke lukke øjne og ører for de konsekvenser et liv i prostitution har - fysisk, psykisk og sundhedsmæssigt - for langt de fleste, der lever i prostitution.

En helt afgørende del af debatten om prostitution handler om de fastlåste fordomme og normer om seksualitet - uanset om det er mænds eller kvinders - der præger vores samfund: Ideen om, at mænds seksualitet fra naturens side skulle være mere aggressiv, voldsom eller ustyrlig end kvinders, og ideen om, at kvinders seksualitet fra naturens side er mere blød eller føjelig eller "pæn" end mænds.

Vores seksualitet er fuldstændig afhængig af, hvilke forestillinger vi vokser op med - og dens udtryk er i høj grad afhængig af de strukturer vi er vokset op under. Vores seksualitet er afhængig af, hvilke forventninger omgivelserne har til, hvordan man er en rigtig mand eller en rigtig kvinde.

Derfor er det også et afgørende skridt i dag, at mænd siger fra - og nægter at finde sig i, at deres seksualitet skal bruges som undskyldning for, at nogle kvinder er nødsaget til at leve et liv i prostitution.

For taler vi prostitution, så kommer vi altså ikke uden om at fokusere på efterspørgslen. Alt for ofte retter vi blikket mod de prostituerede, og alt for ofte glemmer vi fuldstændig den anden part - nemlig kunderne. Det er meget sjældent, at der bliver sat spørgsmål ved mænds ret til at købe sex, og det er sjældent, at vi diskuterer kundernes medansvar for de følger, som et liv i prostitution i de fleste tilfælde fører med sig.

Derfor støtter jeg kriminalisering af prostitutionskunder. Fordi jeg mener, at kunderne har et medansvar for de skader, deres adfærd medfører - og fordi vi ikke kan opnå nogen samfundsmæssig forandring, hvis ikke vi problematiserer kundernes ret til at købe.

Kun derved viser vi, at vi tager kvinderne alvorligt og tager de overgreb, de udsættes for, alvorligt. Akkurat som vi som samfund tager alle mulige andre former for overgreb alvorligt ved at stille en eller anden form for konsekvens op for den ansvarlige.

Men kriminaliseringen af kunderne er selvfølgelig ikke nok i sig selv. Kriminaliseringen er kun en lille del af den indsats, der er nødvendig for at komme den skadelige del af prostitution til livs. Og kriminalisering kan aldrig stå alene! Hvis den gør det, så er jeg alvorligt bange for, at den skader mere end den gavner.

Som samfund er vi nødt til at stille alternativer op for de mennesker, der ser prostitutionen som eneste udvej for at overleve. Og vi skal stille alle de nødvendige midler til at rådighed for de mennesker, som er kommet ud af prostitutionen, og give dem mulighed for at leve videre på trods af de følger, et liv i prostitution har påført dem.

Men som samfund skal vi også være i stand til både at kunne forebygge, at kvinder ender i prostitution, og at mænd ender med at blive kunder. Og her er det altafgørende, at debatten fortsætter; både om de skader, prostitution kan medføre, og så sandelig også om de myter og fastlåste forestillinger, som mænd og kvinders seksualitet er omkranset af.

Først når kvinder og mænds seksualitet frigøres fra forestillingerne om, hvordan en rigtig mand og en rigtig kvinde bør opføre sig, først da kan vi begynde at tale om et samfund uden prostitution.

Først når mænd og kvinders seksualitet sidestilles og ligestilles og ikke begrænses eller indsnævres af nogle forældede krav om, hvordan seksualitet skal udleves, kan vi undgå undertrykkelse camoufleret som sex.

For ligestillingen mellem kønnene og frigørelsen fra de kedelige og stereotype kønsnormer, som samfundet opstiller, er fuldstændig afgørende for, at vi kan sikre, at sex foregår på baggrund af frivillighed. Mellem ligestillede parter. Først da kan vi være sikre på, at alle parter indgår på lige fod og på baggrund af lyst - uafhængig af hvor, hvornår, hvordan, med hvem og af, hvor mange man så 'gør det med'.

Og det synes jeg da egentlig er et passende - og ganske befriende - budskab at komme med her i dag på den 8. marts.

Rigtig god kampdag!