Navn:
Alder:
Stilling:
By:

Magnus Heunicke
33
Medlem af folketinget, Soc.dem.
Næstved

Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi jeg selv er far til to små piger, og det værste, jeg kunne forestille mig for dem, er en skæbne som prostitueret.

Hvorfor er det vigtigt, at mænd tager stilling?
Det er vigtigt, at vi alle tager stilling - både mænd og kvinder.

Hvorfor er det nødvendigt at forbyde køb af sex ved lov?
Argumentet om, at et forbud vil gøre prostitutionen i Danmark mere rå, idet miljøet bliver illegalt, holder ganske enkelt ikke. Jeg har selv, som tidligere journalist på DR's Kriminalmagasinet, interviewet en række prostituerede på jyske massageklinikker efter et dobbeltdrab på nogle udenlandske prostituerede i Randers. Drabet blev aldrig opklaret, og de prostituerede kunne samstemmende berette, at de var i lommen på lyssky bagmænd, betalte beskyttelsespenge til rockergrupper, og næsten alle sammen havde været udsat for vold fra kunder. Danmarks prostitutionsmiljø er altså allerede i dag præget af en råhed og lovløshed, som lader de prostituerede i stikken, og det er grov manipulation at påstå, at forholdene i dag er gode.

Hvad er den vigtigste grund til et forbud?
Selv om der formentlig findes enkelte kvinder, der er tilfredse med tilværelsen som prostitueret, har branchen så mange ofre i form af menneskehandel med fattige kvinder, psykiske og fysiske skader og tusindvis af personlige tragedier, at vi må gøre noget ekstraordinært for at stoppe udviklingen.


Tag selv aktiv stilling og bliv en af mændene her på siden.