Navn:
Alder:
Stilling:
By:

Jakob Johannes Rønberg
43
Indkøbschef
Gentofte

Jeg har taget stilling. Jeg støtter et forbud mod sexkøb, fordi køb af en kvinde til sex eller blot ordet "kvindehandel" frastøder mig dybt, og det ligger mig meget på sinde at bekæmpe, henholdsvis at få begrænset dette.

Hvorfor er det vigtigt, at mænd tager stilling?
Fordi vi mænd skaber behovet for kvindehandel gennem køb af kvinder til sex og gennem egoistisk selvtilfredsstillelse af vore egne behov. Disse mandlige behov kan vi styre og få tilfredsstillet på anden vis f.eks. gennem andre metoder for kontakt til kvinder eks. via dating, gammeldags flirt eller i fald, man allerede har en partner. Det er min påstand, at der er en kvinde til enhver mand, uanset evner, kedeligt udseende, evt. handikap eller andet.

Hvorfor er det nødvendigt at forbyde køb af sex ved lov?
Fordi der skal stærkere midler til for at løse problemet. Det er min fornemmelse, at holdningen til kvindehandel og køb af kvinder til sex i Danmark sker under mottoet, "når blot ingen ser det, sker der jo ikke noget (læs: for mig som mand)!

Hvad er den vigtigste grund til et forbud?
Der findes den amerikanske model (prostitution og sexkøb er forbudt), den hollandske model (staten regulerer - aktivt - prostitutionsmarkedet) samt den svenske model (det er forbudt at købe sex, men ikke forbudt at sælge sex).Sidstnævnte er den model, der reducerer bedst muligt kvindehandel og antallet af prostitutionsaktiviteter. Jeg går ind for den svenske model i hele EU.


Tag selv aktiv stilling og bliv en af mændene her på siden.